Activate mobile menu

Language:

Activate search
Du er her: Thurø Kro > Selskabslokaler > Lejevilkår

Lejevilkår

Standardvilkår

Standardvilkårene er gældende for et festarrangement med inviterede gæster, f.eks. bryllup eller konfirmation. Ved andre typer arrangement, f.eks. åbent hus, finder vi en fast pris.

Lokaleleje:

kr. 105,- per person. Alle deltagere i arrangementet tæller i denne sammenhæng, uanset alder. Alt inventar så som borde, stole, service, bestik etc. er inkluderet i prisen. Forbrugsvarer som håndklæder, viskestykker, køkkenklude, håndsæbe, toiletpapir, duge, stearinlys er ikke inkluderet. De kan medbringes eller afregnes efter forbrug.

Timeleje køkken:

kr. 120,- per time i tilberedningstiden. Tilberedes fødevarer i køkkenet, afregnes fra tilberedningens start til bespisningen slutter. Leveres måltidet udefra, afregnes for den tid ovne, komfur eller varmeskabe anvendes.

Rengøring og oprydning:

kr. 260,- per time. Tjekliste for rengøring findes under Rengøring. Den udleveres før arrangementet. Gør så meget du vil selv. Vi gør resten. Rengøringsmidler og ‘værktøj’ finder du i depotet. Påregn for en sikkerheds skyld at vi bruger 1-2 timer til efter-rengøring i køkkenet, oprydning, sortering af service og bestik eller andet. Ofte er det ikke nødvendigt, men omvendt er det noget vi bare gør, hvis det ér nødvendigt. Det er også en mulighed, at overlade det helt til os. Det tager 3-6 timer, alt afhængig af arrangementets karakter og omfang.

Udstyr:

HI-FI anlæg er til fri disposition i Krostuen. Klaver, overhead, scenelys, PA-anlæg, tangokugle etc., kan stilles til rådighed imod en mindre leje.

Hvis ting går i stykker eller bliver beskadiget under et arrangement f.eks. service, glas, møbler, sanitær, væge eller gulv, vil det blive repareret eller erstattet og faktureret sammen med lejen.

Der tages forbehold for prisstigninger i perioden fra aftaledato til dato for arrangementet.


Krostue
Køkken